Business i Ishøj: Aftaler, samarbejder og rammer for virksomheder i juni 2026

I juni 2026 stod erhvervs- og arbejdsmarkedsspørgsmål højt på dagsordenen i Ishøj Kommune. Måneden var præget af nye aftaler om trivsel og kompetenceudvikling, fortsat samarbejde med eksterne aktører om socialt ansvar og beskæftigelse samt en lokal budgetramme, der allerede tidligere på året havde lagt linjen for driften og udviklingen. Samtidig fortsatte kommunens arbejde med erhvervsservice, planlægning og rammer for virksomheder, mens nationale analyser og partnerskaber satte fokus på erhvervsklima og konkurrenceudsættelse.

Kort overblik

I løbet af juni 2026 var den mest markante begivenhed med direkte betydning for arbejdsmarkedet i Ishøj Kommune den nye aftale mellem kommunen og fagforbundet FOA om trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling for medarbejdere i bl.a. hjemmeplejen.[4][5] Aftalen blev lanceret 18. juni og placerede arbejdsmiljø, fastholdelse og udvikling af medarbejdere som centrale temaer. For det lokale erhvervsliv havde dette betydning, fordi kommunens evne til at rekruttere og fastholde velfærdsmedarbejdere påvirkede både efterspørgslen efter private leverandører og den generelle tilgængelighed af arbejdskraft i området.

Sideløbende fortsatte samarbejdet mellem Ishøj Kommune og organisationen Code of Care, som tidligere var blevet forlænget til og med 2028.[6] Dette partnerskab fokuserede på at få flere borgere i job gennem virksomhedsrettede aktiviteter og socialt ansvar på arbejdsmarkedet. I juni lå tyngden derfor på implementeringen af de besluttede initiativer: virksomheder i kommunen blev inddraget som samarbejdspartnere, og jobcentret arbejdede videre med at oversætte de overordnede målsætninger til konkrete forløb for ledige.

Kommunen arbejdede samtidig videre med sin generelle erhvervsservice, som blandt andet var samlet på kommunens erhvervsportal med indgange til erhvervsudvikling, byggeri og grunde, erhvervsaffald, delecykler, nyhedsbrev til erhvervslivet samt jobcenterets tilbud.[7] For lokale virksomheder betød det, at de havde adgang til oplysninger om myndighedskrav, samarbejdsmuligheder og kontaktveje til kommunen, hvilket var vigtigt i en periode, hvor planlægning, rekruttering og drift skulle tilpasses både lokale og nationale beslutninger.

På den overordnede rammeside lå budgetaftalen for 2026, som var indgået tidligere på året mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF og Konservative i Ishøj Kommune.[8] Aftalen blev omtalt som et grundlag, der skulle sikre ro om driften af kommunen i 2026, og i juni arbejdede de politiske udvalg og administrationen videre inden for de fastlagte økonomiske og politiske rammer. Det gav virksomhederne en relativt stabil kontekst omkring kommunale serviceydelser, investeringer og beskæftigelsesindsats.

Endelig var der i juni fortsat fokus på planlægning og arealanvendelse, blandt andet gennem lokalplanarbejde. Kommunens digitale lokalplansystem viste, at lokalplan 2.07 om helårsbeboelse på vandareal i Ishøj Havn var i høring frem til august 2026.[9] Selvom høringsperioden endnu ikke var afsluttet, havde processen betydning for havnens aktører og de virksomheder, der arbejdede med maritime aktiviteter, service, handel og turisme i området.

Arbejdsmarked, trivsel og kompetenceudvikling

Aftalen mellem Ishøj Kommune og FOA, som blev lanceret 18. juni 2026, havde som omdrejningspunkt at forbedre trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling for medarbejdere i kommunens pleje- og omsorgsområder.[4][5] Ifølge kommunens og FOA’s omtale blev der lagt vægt på fælles arrangementer, dialog om arbejdsmiljø og aktiviteter, der skulle støtte medarbejdernes faglige og personlige udvikling. For virksomhederne i nærliggende brancher, herunder private leverandører inden for pleje, sundhed og velfærd, betød det, at den kommunale opgaveløsning blev styrket, hvilket kunne påvirke efterspørgslen efter private ydelser og samarbejder.

FOA beskrev aftalen som et skridt mod bedre trivsel og fastholdelse af medarbejdere i Ishøj Kommune, og kommunen fremhævede, at fokus på arbejdsmiljø var centralt i en tid med rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet.[4][5] Når kommunen arbejdede målrettet med at sikre attraktive arbejdspladser, var det ikke alene et internt personalepolitisk projekt; det havde også relevans for lokale virksomheder, der konkurrerede om den samme arbejdskraft. En mere stabil bemanding i kommunens ældrepleje og hjemmepleje kunne samtidig medvirke til, at det lokale arbejdsmarked blev mindre presset.

Det fælles arrangement for medarbejdere fra hjemmeplejen, der indgik i aftalen, fungerede som et signal om, at Ishøj Kommune prioriterede dialog og involvering af frontpersonale.[4] For erhvervslivet var det vigtigt, fordi den offentlige sektor udgjorde en betydelig del af den samlede beskæftigelse i kommunen, og ændringer i arbejdsmiljø og kompetenceudvikling kunne påvirke både lønstruktur, efteruddannelsesbehov og mobilitet mellem offentlig og privat sektor. De lokale uddannelses- og kursusudbydere fik dermed også en potentiel rolle i at understøtte den kompetenceindsats, som aftalen lagde op til.

Samtidig blev aftalen indgået i en kommunal kontekst, hvor der allerede var fokus på socialt ansvar og jobskabelse gennem samarbejdet med Code of Care.[6] Selvom Code of Care primært arbejdede med at få udsatte borgere og ledige tættere på arbejdsmarkedet, var der overlappende temaer i form af trivsel, fastholdelse og inklusion. For lokale virksomheder betød det, at kommunen i juni 2026 stod med flere parallelle spor, der alle rettede sig mod et mere bæredygtigt og inkluderende arbejdsmarked, hvor virksomhederne blev set som aktive medspillere.

Virksomhedssamarbejder og socialt ansvar

Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og Code of Care var i juni 2026 allerede forlænget til 2028, efter at parterne tidligere havde besluttet at fortsætte indsatsen tre år yderligere.[6] Samarbejdet havde været i gang siden 2022 og byggede på et ønske om at involvere virksomheder i at tage socialt ansvar og skabe muligheder for borgere, der havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For det lokale erhvervsliv betød det, at virksomheder blev inviteret ind i konkrete forløb, hvor de kunne tilbyde praktik, småjobs og fleksible løsninger.

Code of Care beskrev generelt samarbejdet med kommuner som et middel til at skabe en kultur, hvor virksomheder var villige til at tage et ekstra ansvar for borgere, der stod langt fra job.[6] I Ishøj Kommune blev denne tilgang koblet til jobcentrets arbejde og til kommunens generelle erhvervsservice.[7] I juni 2026 fortsatte den praktiske opfølgning på tidligere beslutninger, og virksomheder i branchen for handel, service, transport og lettere produktion kunne deltage i forløb, der både havde en social og forretningsmæssig dimension.

For de virksomheder, der deltog, var der flere konkrete effekter. De fik adgang til jobparate og aktivitetsparate borgere, som kommunen og Code of Care havde forberedt gennem forløb, samtidig med at de kunne profilere sig som ansvarlige arbejdspladser.[6] Den form for partnerskab kunne styrke virksomheders lokale netværk og relationer til kommunen, hvilket i nogle tilfælde gjorde dialogen om andre erhvervsforhold – fx byggetilladelser, miljøspørgsmål eller rekrutteringsbehov – lettere. På den måde blev indsatsen i juni en del af et bredere økosystem af samarbejde.

Samarbejdet havde også betydning for brancher, der traditionelt havde en stor andel af ufaglært arbejde, og hvor der var behov for fleksible indgange til job. Det gjaldt blandt andet lager- og logistikfunktioner, detailhandel og dele af servicesektoren, som var repræsenteret i Ishøj Kommune og omegn.[7] Når kommunen sammen med Code of Care arbejdede videre med at identificere virksomheder, der kunne tage imod borgere, gav det en mulighed for at udvide rekrutteringsgrundlaget og samtidig mindske langvarig ledighed.

Erhvervsservice, rammer og planlægning

Ishøj Kommune samlede i 2026 sine tilbud til erhvervslivet på en kommunal erhvervsside, hvor virksomheder og iværksættere kunne finde information om erhvervsudvikling, byggeri og grunde, erhvervsaffald, delecykler i forstæderne, nyhedsbrev til erhvervslivet samt jobcenterets service.[7] I juni 2026 fungerede denne platform som et centralt kontaktpunkt for virksomheder, der skulle orientere sig om regler, muligheder og kontaktpersoner. Særligt for mindre virksomheder betød det, at de kunne finde samlet information om både myndighedsopgaver og udviklingsorienterede tilbud.

Kommunen tilbød blandt andet rådgivning og dialog om byggesager og erhvervsgrunde, hvilket havde betydning for virksomheder, der planlagde udvidelser, nybyggeri eller flytning.[7] I juni fortsatte sagsbehandlingen inden for de rammer, som var fastlagt i kommunens planer og budgetaftalen for 2026.[8] For erhvervsaktører betød det, at langvarige projekter – fx investeringer i lagerfaciliteter, kontorer eller produktionsbygninger – kunne planlægges med udgangspunkt i relativt stabile politiske rammer.

Samtidig var lokalplanarbejdet en vigtig del af den fysiske rammesætning for erhvervslivet. Kommunens digitale lokalplansystem viste, at lokalplan 2.07 om helårsbeboelse på vandareal i Ishøj Havn var i offentlig høring frem til 7. august 2026.[9] Selvom juni kun udgjorde en del af høringsperioden, blev virksomheder og borgere i havneområdet opfordret til at indsende bemærkninger og forslag. For havnerelaterede virksomheder havde planarbejdet betydning, fordi helårsbeboelse på vandarealer kunne ændre områdets brug, trafikmønstre og efterspørgsel efter service.

Den fortsatte udvikling af havnen og andre lokalplanområder var relevant for flere typer erhverv, herunder maritime servicevirksomheder, caféer, detailhandel og turistrettede aktiviteter. Når Ishøj Kommune arbejdede videre med planprocesserne i juni, var det derfor vigtigt for erhvervsaktører at følge med i høringer og beslutninger for at kunne tilpasse deres forretningsplaner. Kommunens digitale platform gjorde det muligt at se planforslag og indgive kommentarer online, hvilket lettede adgangen for både lokale og eksterne aktører.[9]

Erhvervsklima og konkurrenceudsættelse

Dansk Industri offentliggjorde i 2023 en status på Ishøj Kommune, som blandt andet beskrev niveauet for konkurrenceudsættelse af kommunens udbudsegnede driftsopgaver.[3] I 2022 konkurrenceudsatte Ishøj Kommune 29,8 procent af de udbudsegnede opgaver, hvilket var under det niveau, som Dansk Industri angav som best practice på 41,9 procent.[3] Selvom disse tal ikke var nye i juni 2026, indgik de fortsat i vurderingen af kommunens erhvervsklima og samarbejde med private leverandører, og de dannede baggrund for dialogen mellem kommunen, erhvervsorganisationer og virksomheder.

Dansk Industri’s tidligere analyser pegede også på, at kommunen havde udviklet sig i målinger af erhvervsvenlighed, hvor Ishøj Kommune steg markant i DI’s erhvervsundersøgelse og nåede en 29. plads efter en fremgang på 30 pladser siden 2022.[1] Denne forbedring blev af kommunen fremhævet som et resultat af øget fokus på dialog med erhvervslivet og et mere målrettet arbejde med rammevilkår.[1] I juni 2026 indgik disse vurderinger som et bagtæppe, når kommunen og virksomhederne drøftede kommende initiativer og samarbejder.

For de lokale virksomheder betød fremgangen i erhvervsundersøgelsen, at kommunen blev opfattet som mere imødekommende og samarbejdsorienteret, hvilket kunne have betydning for beslutninger om investeringer og lokalisering.[1] Samtidig var niveauet for konkurrenceudsættelse stadig relevant for leverandører inden for tekniske driftsopgaver og service, som ønskede at byde ind på kommunale opgaver.[3] I juni 2026 fortsatte den generelle debat om, hvor balancen mellem kommunal drift og privat leverance skulle ligge, og virksomhederne fulgte med i, hvordan dette omsattes i konkrete udbud.

I lyset af budgetaftalen for 2026, der blev indgået tidligere mellem flere partier i kommunalbestyrelsen, arbejdede kommunen videre med at sikre stabil drift og langsigtede prioriteringer.[8] For erhvervslivet gav dette en ramme, hvor man kunne forvente en vis forudsigelighed i efterspørgslen efter leverancer og ydelser til kommunen. Kombinationen af forbedret erhvervsvenlighed, fortsat udvikling af konkurrenceudsættelse og et flerårigt fokus på samarbejde med erhvervsorganisationer skabte dermed et erhvervsklima, som i juni 2026 fortsat var i bevægelse, men med tydelige signaler om dialog og samarbejde.

Politik, budgetrammer og betydning for erhvervsliv

Budgetaftalen for 2026, som Socialdemokratiet, Venstre, SF og Konservative indgik i Ishøj Kommune i løbet af foråret, blev af de deltagende partier beskrevet som en aftale, der sikrede ro om driften.[8] I juni 2026 arbejdede de politiske udvalg og administrationen videre inden for de rammer, der var lagt i aftalen, herunder prioriteringer på velfærdsområderne, investeringer og drift. For virksomhederne betød det, at de kunne se kommunens økonomiske linje som nogenlunde fastlagt for året, hvilket var vigtigt i forhold til planlægning af samarbejder, leverancer og projekter.

Politisk stabilitet og bred opbakning til budgettet havde betydning for lokale og regionale leverandører, der leverede varer og service til kommunen. Når flere partier stod bag aftalen, reducerede det risikoen for større kursændringer i løbet af budgetåret.[8] I juni var denne stabilitet mærkbar ved, at kommunens større erhvervsrettede initiativer – som samarbejder om job og trivsel, samt erhvervsservice og planlægning – kunne fortsætte uden udsættelse på grund af budgetusikkerhed. Det gjorde det lettere for virksomhederne at indgå længerevarende aftaler.

Samtidig havde de politiske beslutninger en direkte betydning for kommunens rolle som arbejdsgiver. Aftalen med FOA om trivsel og arbejdsmiljø blev eksempelvis indgået på et tidspunkt, hvor kommunens budgetrammer for 2026 var kendte, hvilket gjorde det muligt at planlægge konkrete aktiviteter og initiativer uden væsentlig økonomisk usikkerhed.[4][5][8] For erhvervslivet – særligt uddannelses- og kursusudbydere samt konsulenter inden for arbejdsmiljø – gav dette en mulighed for at byde ind på opgaver, der udsprang af kommunens prioriteringer.

På det mere langsigtede plan påvirkede budgetaftalen også kommunens mulighed for at investere i infrastruktur, digitalisering og serviceområder, som var relevante for virksomhederne. Selvom der i juni ikke blev truffet nye store investeringsbeslutninger med direkte erhvervsprofil, fortsatte arbejdet med de allerede planlagte projekter og driftstiltag.[8] For virksomheder, der opererede med leverancer til kommunale institutioner, byggeprojekter eller teknisk drift, var det væsentligt, at kommunens økonomiske politik lå fast, så udbud og samarbejder kunne gennemføres med kendte forudsætninger.